Maj-Britt Nedergaard Larsen

Så er jeg tilbage i Houston igen efter en uges ferie i New York City. Er helt tosset med New York. En fantastisk by som er svær ikke at forelske sig i, men for pokker hvor har det været koldt. Ved godt at jeg har skrevet, at jeg glæder mig til at komme hjem til julehygge og sne, men ved nærmer eftertanke og 6 dage i bidende kulde, sne, regn og blæst trækker jeg det med, at jeg glæder mig til at komme hjem til sne tilbage. Var slet ikke forberedt på at det ville være så koldt og fik da også lidt af et chok, da vi ankom til New York, hvor temperaturen var omkring 0 grader og slet ikke i nærheden af de 25-29 grader i Houston, som vi er vant til. Heldigvis havde jeg min vinterfrakke med, og det allerførste/allerbedste køb i New York var et par dejlige strikluffer, som har været helt uundværligeJ

New York var som jeg havde forestillet mig, skylines, tempo, liv, charme, butikker og gule taxaer i massevis,  turister, nationaliteter fra hele verdenen og travlhed. Men samtidig må jeg indrømme, at jeg blev ret overrasket over New Yorkernes mentalitet, som mest af alt minder om europæernes, men som er helt anderledes fra texanernes, hvor de absolutte nøgleord er venlighed og imødekommenhed. Denne sydstatshøflighed mærker man slet ikke i New York, hvor alle synes at tænke mere på dem selv og slet ikke har det samme grad af overskud, som man finder i Texas.

Vi boede på et lille hostel i midtown Manhattan. Dejligt centralt og i gå afstand fra de fleste seværdigheder. Dog har mine fødder skullet vænnet sig til at gå så meget rundt, hvad jeg absolut ikke er vant til i Houston, hvor Jeepen er vores trofaste følgesvend stort set hvor vi tager hen:-) Så det var en meget træt mig der ankom til Houston i forgårs..

Har set Empire State Building fra toppen, juletræet ved Rockerfeller Center, Central Park, Guggenheim, Chinatown, Broadway, Fifth Avenue, Wallstreet, Times Square, Museum of Modern Art (MoMA), rundvisningstur i FN bygningen, færgetur til Staten Island hvor vi havde en fantastisk udsigt til Frihedsgudinden. Og så kan jeg faktisk tilføje, at jeg har spist på en lille italiensk restaurant, samme aften som skuespilleren Julia Styles, og så mener jeg at have set Robert de Niro på Broadway, selvom jeg ikke er 100 % sikker, men han lignede ham i hvert fald:-) Har lagt en masse billeder ind fra alle vores oplevelser, så det er lidt nemmere at følge med. Men den oplevelse der gjorde størst indtryk på mig var Gospel i Harlem, Manhattans sorte bydel. Der var en super god og skæg oplevelse og helt umuligt slet ikke at lade sig rive med af den livsglade stemning, når armene i den lille kirke blev hævet og adskillige udbrud som ”Praise the Lord, Praise the Lord” og ”Halleluja!!” gav genlyd i kirken, og selv jeg var lige ved at udbryde et Halleluja. Efterfølgende tog vi ned til Ground Zero, som stadig blot er et kæmpe hul og genopbygningen syntes at gå meget langsomt. Vi blev vist rundt af to familiemedlemmer til afdøde brandmænd fra terrorangrebet den 11. september 2001, som begge stadig var mærket af den tragiske hændelse.

Byens juleudsmykning var virkelig imponerende, så er rigtig kommet i julestemning og glæder mig bare endnu mere til at komme hjem og fejre jul om mindre end 4 dage:-) Har kun 3 dage tilbage i Houston, så dette bliver den sidste opdatering fra USA, før jeg rejser endeligt hjem på lørdag. Rigtig glædelig jul til alle J

Så er det blevet december og tid til en lille julehilsen fra Houston, nu hvor julen nærmer sig med hastige skridt og jeg snart kommer hjem igen. Selvom kalenderen siger december og vejret er blevet en smule dårligere, så er der stadig dage med 24 grader, sommer, solskin hvor man kan ligge ved poolen.  Absolut ikke en særlig motiverende faktor når man læser til eksamen. Jeg har nemlig de forløbne to uger været tvunget til at sidde indenfor og læse til eksamen og higer allerede efter JULEFERIEEE!!!

Jeg var i onsdags oppe til min første eksamen og i oil and gas og allerede dagen efter skulle jeg til eksamen i sports law - som forhåbentlig begge nu er veloverståede:-) Megen tid mellem eksamenerne har man ikke herovre med en eksamensperiode på kun 14 dage... hvordan en elev med 5 fag (som de fleste har) får læst til alle de eksamener forstår jeg ikke, men måske derfor er de fleste eksamener true/false??? I næste uge (den 11. december helt præcis) gælder det så min sidste eksamen i mediation og så venter der ellers en rigtig lang juleferie forude… DEJLIGT!!

Den 12. december rejser jeg sammen med Ane og Rikke til New York i 6 dage. Glæder mig simpelthen så meget. Derefter skal jeg så tilbage til Houston og have pakket min kuffert, som lige pludselig syntes meget mindre end da jeg rejste herover:-) Vender næsen mod Danmark den 22. december. Vi ses og glædelig jul!

Så fik jeg endelig besøg hjemmefra. Det har været 9 super dejlige dage, som gik aallltt for stærkt, men til gengæld en masse fantastiske oplevelser. Frygtindgydende alligatorer, Louisianas sumpe, New Orleans charme, den meksikanske golf, endeløse prærier, Nasa’s Space Center i Houston, Halloween og vaskeægte cowboys (i hvert fald næstenJ) er blot nogle af sidste uges oplevelser sammen med min dejlige familie.

Det har været rigtig skønt at have besøg og tror faktisk, at de vil give mig ret i, at alting bare er større i USA og hvis der findes et sted, hvor tingene er endnu større er det i Texas. Lastbilerne og de massevis af trucks som kører rundt på de texsanske motorveje er kæmpestore, husene er høje, indkøbscentrerne er enorme og portionerne på restauranterne er gigantiske (men kan man ikke spise op, får man resten med hjem i en ”doggy-bag”) og så er der gratis refill på sodavanden, hvilket passede Lasse og Ditte ganske glimrendeJ 

En anden ting som kendetegner Texas, og som min familie kunne nikke genkendende til er texsanernes imødekommenhed og venlighed, som adskiller dem fra det resterende USA - i hvert fald hvad angår mentalitet. F.eks. var der ved statsgrænsen til Texas et kæmpemæssig skilt, hvorpå der stod ”DRIVE FRIENDLY -THE TEXAS WAY” i stedet for at skrive ”DRIVE SAFETY” som man ser i andre stater. Min mor har læst, at selve statsnavnet Texas er afledt af en indianerstamme fra Texas der hed Tejan, hvilket betyder venlig og så længe man viser den fornødne respekt for texanernes kultur og livsstil (eller ”way of life” som de ynder at kalde det) kan man ikke forvente andet end venlighed fra texanerne. For os europæere kan det indimellem virke en smule kvalmende, når man hører texanerne fortælle om The Alamo, frihed og hvor fantastiske de selv syntes Texas er, og selv om jeg har oplevet tilfælde hvor det lige har været på kanten, kan der ikke herske tvivl om, at de har noget at have deres stolthed i. For Texas er imponerende og bygget på noget helt andet end vi er vant til i Danmark, så man bør ikke gøre den fejl at fortolke Texas ud fra vores egne værdier.

Allerede efter kun en enkel overnatning i Houston tog jeg min familie med ud til Brazos Bend State Park – de af jer som har fulgt med på min blog husker den måske bedre som den frygtindgydende alligatorparkJ Alligatorerne var dog knap så frygtindgydende, som jeg huskede dem. Faktisk var de ret dovne og lå mest og tog sol, så vi kom ret tæt på flere af dem. Har lagt billeder ind på siden, så i rent faktisk kan se hvor tæt vi kom på dem. Herefter aflagde vi et besøg på en nærliggende Ranch, hvor man blandt havde bibeholdt de gamle huse, således at man kunne se udviklingen gennem de sidste 200 år. En af rundviserne var ret interesseret i hvad der havde bragt os til Houston, hvorefter jeg fortalte, at jeg boede her, og inden jeg nåede at gøre min sætning færdig afbrød hun mig og spurgte for hvilket oliefirma min mand arbejde. Kunne ikke lade være at smile, da jeg måtte fortælle hende, at jeg var rejst alene for at studere jura i Houston, så altså ikke at forglemme at Houston er en oliestatJ

Desuden så vi vaskeægte cowboys (i hvert fald næstenJ), som illustrerede hvorledes man fangede kvæg, hvilket kvægene imidlertid også var ret godt instrueret i eftersom dette show blev opført med kun en times mellemrum i løbet af en hel dag til ære for alle de besøgende turister, så hverken kvæg eller cowboys var den helt ægte vare, men det ændrede nu ikke på, at det var et ret underholdende show.

Torsdag havde jeg min familie med inde på universitet til en Oil & Gas forelæsning. Herefter udforskede vi downtown blandt andet fra 60 etage, hvor udsigten var helt fantastisk.

Fredag kørte vi til San Antonio, som ligger ca. 3-4 timers kørsel fra Houston. En by som emmer af mexicansk stemning. Vi startede med The Alamo - der hvor Texas engang kæmpede for sin uafhængighed, men tabte. De vandt den dog senere, og så stemte de om at blive en del af USA, og det blev de som bekendt. Faktisk er det sådan, at Texas, som den eneste stat i USA, må flage med deres eget flag uden at hejse det amerikanske flag ved siden af. Texas må også - som den eneste stat - dele sig i flere stater, så længe en af dem bare hedder Texas. Bagefter gik vi en tur på Riverwalken, som er San Antonios trækplaster med masser af cafeer og restauranter.

Efter en hviledag ved poolen lørdag kørte vi til Galveston søndag, men på vej derned gjorde vi stop ved NASA’s rumforskningscentret Space Center Houston. Space Centret fungerer hovedsageligt som NASA’s Mission Control og huser selve kontrolcentret, hvorfra NASA er i kontakt med sine rumfartøjer. Når en rumfærge er blevet sendt op fra Florida overtager Houston 8 sekunder efter. Det er således i Houston at alt det tekniske samt optræningen af astronauter foregår, mens selve opsendelsen af rumfærgerne foregår i Florida. Faktisk kan Houston prale af, at det første ord der blev sagt på månen var: ”Houston, Tranquility Base here. The Eagle has landed”, da Neil Armstrong udførte den første måne mission i 1969

Vi var på en rundvisningstur hvor vi blandt andet så det originale kontrolrum, hvorfra man kontrollerede ovennævnte opsendelse af Apollo 11 samt det var ligeledes i dette rum, at alle holdte vejret, da Apollo 13 sendte den velkendte besked: ”Houston, we have a problem” . Herudover så vi træningslokalerne, hvor de træner astronauter op til turen i rummet samt en rigtig saturnraket i fuld størrelse – den type der blev brugt i alle Apollo missioner. Lasse havde håbet at han kunne fornemme, hvordan det var at være i vægtløs tilstand, så han var en smule skuffet, men ellers en interessant tur.

Efter at have besøg rumforskningscentret kørte vi til Galveston, hvor vi gik en tur langs strandpromenaden og soppede lidt i den mexicanske golf samt så nogle af de olieraffinaderier, som er uundgåelige at få øje på, når man opholder sig i Texas.

Mandag morgen gik turen til New Orleans – en køretur på ca. 6 timer, men da vi tog et par afstikker fra motorvejen til en lille prærieby, gjorde stop i Baton Rouge, samt tog en lille omvej for at opleve solnedgangen på verdens længste bro (44 kilometer lang) blev det aften før vi nåede til vores hotel i Hotel Orleans. Faktisk resulterede en af afstikkerne i, at vi fandt adressen på det hus hvor Lindsay (udvekslingsstuderende som boede hos vores familie for 8 år siden) oprindelig var opvokset, og det viste sig at hendes mor stadig boede der, så hun ringede Lindsay op og vi mødtes med hende i New Orleans. Lidt sjovt at se hende igen efter så mange år.

New Orleans er en smuk, charmerende, men samtidig også en rå by. Blues, jazz, mystik, Mississippi - ja hele den totalt blandede og meget sjælfulde kultur tiltalte mig voldsomt og jeg var fascineret af det store musikliv, sumpene, cajunmaden , voodooen og magien på en gang.

Vi tilbragte tiden i New Orleans med at slentre rundt i det franske kvarter, lytte til jazz musik, spise beignets (en slags dognuts med masser af florsukker, som byen er kendt for), samt

Kigge nærmere på de enorme villaer som lå side om side et lille stykke uden for det franske kvarter. Disse villaer blev oprindelig brugt af plantageejerne, som kun boede på plantagerne 9 måneder om året under dyrkningen og høsten af sukkerrørene. De resterende 3 måneder boede de så i deres residens i New Orleans.

Onsdag morgen gik turen atter mod Houston, Texas og denne gang uden afstikkere, så vi kunne nå tilbage og fejre Halloween. En dag der sætter amerikanerne på den anden ende. Vi besluttede at blive på Park at Voss hvor jeg bor. Så vi købte ind til barbecue og lavede texsanske bøffer på grillen, mens vi morede os med at se alle de mange udklædte amerikanere og hyggede os med min indkøbte Halloween chokoladekageJ

Torsdag hed destinationen Vestjylland og hermed også slutningen på ferien for både min familie og mit eget vedkommende. Forude venter eksamnerne (den 28. og 29 november samt den 11. december). Kan slet ikke forstå, at jeg kun har 8 uger tilbage i Houston og ved nærmere eftertanke kun 7, da jeg rejser til New York en uge i december.

Jeg har nu været i Texas i lidt mere end 2 måneder og selvom det er blevet oktober, er der ikke det mindste efterår at spore her i Houston. Til gengæld masser af sol og temperaturer omkring 30 grader. SKØNT!!!!

Jeg er stadig er helt tosset med at bo i Houston, selvom jeg i sidste uge måtte sande, at min pung var blevet stjålet. En rigtig dum oplevelse, jeg sagtens kunne have været foruden, men heldigvis oplever jeg så mange fantastiske ting, som vejer langt tungere end denne ene dumme oplevelse og om mindre end 2 uger får jeg besøg hjemmefra. Glæder mig simpelthen så meget J

Har de sidste uger fået mig et par vaskeægte amerikanske oplevelser med i bagagen. Blandt andet min allerførste amerikanske fodbold kamp, hvilket jeg helt klart syntes meget mere om end baseball. Dog ikke en NFL kamp, men derimod en college kamp mellem Sam Houston State University og Arkansas, som blev spillet på Sam Houston State University, som ligger i Huntsville ca. 1½ time fra Houston (den by i Texas hvor allerflest dødsdømte fanger bliver henrettet). Selvom der kun var tale om en college kamp kunne stationet hvor kampen blev spillet rumme 20.000 tilskuer og holdenes chearleaders og bands sørgede selvfølgelig for masser af underholdning.

I går aftes var jeg så inde og se min første basketball kamp. Da Basketball sæsonen endnu ikke er gået i gang, var det ikke en NBA kamp, men derimod en preseason kamp mellem ”Houston Rockets” og Panathinaikos. (Grækenland). Superstjernen på holdet er kineseren, Yao Ming, som er 229 cm høj og bruger en størrelse 18 i sko - til sammenligning kan jeg oplyse, at jeg bruger en størrelse 5.J

Men den allerbedste oplevelse var sidste uge, da jeg var i Galveston (en dejlig kystby, som ligger en times kørsel fra Houston ud til den meksikanske golf) og surfe for allerførste gang nogensinde. Det var simpelthen så fantastisk en oplevelse og absolut ikke sidste gang jeg har surfet. Allerede i 3 forsøg præsterede jeg at komme op på brættet, og det var simpelthen så fedt at mærke, hvordan bølgen under mig skubbede mig frem. Om det var medfødt talent eller særdeles gode instruktioner fra Alex, som jeg har timer sammen med på STCL er endnu ikke afgjort.J Kan i hvert fald blot konkludere, at jeg er helt tosset med at surfe, selvom 4 timers surfing resulterede i en forstuvet fingre, en hel del skrammer, et hav af blå mærker samt et temmelig stor indtag af saltvand, men det var absolut skrammerne værd. 

Herudover har Ane, Rikke og jeg de sidste uger brugt en del timer på at observere en række mediationer. Efter 10 timers observation kan vi nemlig få et bevis på, at vi kan fungere som mediatorer her i Houston, hvilket nok ikke bliver aktuelt, men det er helt bestemt interessant at få en masse praksis koblet på teorien bag. Sagerne samt mediatorerne har været meget varierende, men må dog indrømme at jeg er blevet ret chokeret over hvor lidt der kræves, for at man rent faktisk kan få lov til at agere som mediator. Måske det hænger sammen med at de mediatoner vi har observeret er mediationer som retten har opfordret parterne til og derfor er gratis.

Masser af kasinoer, limousiner i stribevis, natklubber side om side, gigantiske hoteller og høj cigarføring var hvad jeg forventede af Las Vegas og det er lige præcis hvad Las Vegas er.

Efter en flyvetur på knap 3 timer fra Houston landede vi lørdag formiddag midt i Nevadas ørken, hvor denne glitrende, gale spilleby ligger. Og jeg må indrømme at Las Vegas var præcis, som jeg havde forestillet mig. Fantastisk fascinerende og fantastisk frastødende på en gang. En fantastisk oplevelse af hvor ekstrem USA kan være – på godt og ondt.

Medbragt til Las Vegas var min festkjole, stiletter og en lille håb om, at jeg ville gøre succes ved rouletten eftersom jeg ikke har så meget held hvad kærlighed angår J Min fornemmelse holdte stik og endte med et overskud på 30 dollars, så måske der alligevel er en lille gambler gemt i mig. Det var i hvert fald ret sjovt og så skal det lige nævnes, at man får serveret alle de drinks man har lyst til, når man sidder ved spillebordene ganske gratis, hvilket blot gjorde aftenen endnu mere festligJ

Hotellerne i Las Vegas er et helt kapitel for sig og hele oplevelsen værd. Den lange neonoplyste hovedgade med kælenavnet ”The Strip” er den absolutte hovedpulsåre i Las Vegas, og aldrig har jeg set så mange kæmpe hoteller side om side. De konkurrerer nærmest om at være mest ekstravagante og overdådige i indretning og har således hvert deres tema, så man kan tage verden rundt på en aften. Eiffeltårnet, Venedigs kanaler, New Yorks skyline, frihedsgudinden, Roms Colosseum, en kæmpemæssig vulkan, som går af hvert kvarter med kæmpe ildshow foran hotellet Mirage, vaskeægte levende løver på hotellet MGM og jeg kunne blive ved.

Luxor som vi boede på var formet som en gigantisk pyramide med en gigantisk sphinx vogtende foran. Bare størrelsen på hotellet/pyramiden var i sig selv overvældende. Vi boede på 25 etage med udsigt til Nevadas ørken på det 30 etage høje hotel.

En anden ting som Las Vegas er kendt for, er deres overdådige all-you-can-eat buffet'er som rummer et helt ufatteligt antal retter, som man betaler omkring 25 dollars for, uanset om man selv bor på hotellet eller ej. Vi bestemte os for Bellagio’s buffet, som viste sig at være helt fænomenal – de havde alt fra sushi, oksesteak, friske rejer, pandekager, tærter, frugt og et hav af de mest fantastiske kager og jeg kunne blive ved. MUMS!! Men er du sindssyg vi var mætte efter at have indtaget mad til en hel uge - og havde mavepine alle 3! Jeg var simpelthen så mæt at det eneste jeg kunne tænke på, var at komme hjem og ligge på sengen og gnide mit opspilede maveskind med lidt blødgørende lotion! :-) Herefter var vi inde og se showet Mystère af Cirque du Soleil, som var super godt og et vildt imponerende show med masser af nervepirrende akrobatnummer. Var helt opslugt de 1½ time showet varede.

Vi var så heldige at udstillingen "Bodies the exihibition" var i Las Vegas i weekenden. En kæmpe oplevelse hvor rigtige menneskekroppe efter forskellige behandlinger er udstillet i forskellige stillinger og man gennemgår knogler, muskler, blodårer, nerver osv. gennem forskellige udstillinger. Man så endda rigtige fostre.

(Hjemmesiden: http://www.bodiestheexhibition.com/bodies.html)

(Video eksempel: http://www.bodiestheexhibition.com/video/bodies-video-broadband-1.wmv)

Efter 3 dage i Las Vegas gik turen tilbage til Houston. En lille smule rigere - men mest på oplevelser J Og så nåede jeg selvfølgelig at redde mig en forkølelse eftersom der kun var omkring 22 grader i Las Vegas og ikke 35 grader, som jeg er vant til i HoustonJ